I denne sektion finder du vores vejledning for udviklere til, hvordan du anvender shoppens SOAP API. Hvis du ønsker, at vide mere om shoppens andet API GraphQL API, der p.t. er i betaversion kan vi henvise til denne artikel.
Bemærk: Indholdet i denne sektion forudsætter, at du har programmeringserfaring.
Shoppens API gør det muligt, at integrere shopsystemet med eksterne systemer som regnskabssystemer, kasseapparater, lagersystemer mv., idet det giver mulighed for, at hente, oprette, redigere og slette entiteter i systemet.
Shoppens API er baseret på SOAP v1.2, og er beskrevet i denne WSDL på document / literal wrapped format, som er kompatibel med proxyværktøjer for de fleste større programmeringsplatforme som PHP, Java og .NET.
Denne dokumentation er hovedsageligt bestående af eksempler på brug af API. Den første del gennemgår simple eksempler på at oprette forbindelse og diverse data-manipulationer via PHP.
Den næste del er et lidt større eksempel i .NET via en Visual Studio autogenereret proxyklient, som er tilgængelig her.
Adgangen til API'en er slået fra som standard. Dette kan ændres under Indstillinger > API: SOAP. Sæt flueben og klik på Gem for, at aktivere API'et:
Herefter skal der oprettes en API-bruger under Indstillinger > Medarbejdere. Bemærk, at e-mail adressen kan være fiktiv hvis ønsket da den benyttes som brugernavn, og ikke skal kunne modtage mails:
Medarbejderen (i dette tilfælde API-brugeren) skal have applikationsadgang til API'et:
API URL
Shoppens API tilgås via https://api.hostedshop.io/service.wsdl