Hvordan aktiverer jeg Click to Pay?

I denne artikel:


     

    Click to Pay giver kunderne mulighed for at betale med det samme via sikkert opbevarede kort i Visa- og Mastercard-netværkene. Du behøver ikke længere indtaste kortoplysninger – bare klik og betal.

     

    Sådan gør du

    1. Log ind i OnPay på manage.onpay.io:


      Bemærk: Hvis det er første gang du logger ind i OnPay skal du anmode om en adgangskode via linket "Forgot your password?", som vist på billedet herover.
    2. Gå til Indstillinger > Wallets:

    3. Klik på fanebladet til Click to Pay og aktiver funktionaliteten:


      Husk at gemme dine ændringer. Se afsnittet Værd at vide herunder for yderligere information omkring funktionaliteten.
    4.  

      Betalingsflow

      • Betalingsflowet føres automatisk igennem Click to Pay, hvis kortholderen (kunden) har aktiveret Click to Pay igennem sin bank. Dette tjek sker via kundens e-mailadresse, som indtastes i betalingsflowet.
      • I praksis betyder det, at kunden får en SMS med en engangskode første gang betalingen gennemføres på en enhed, som ikke tidligere har været benyttet til køb med Click to Pay. I flowet kan kunden vælge, at fremtidige betalinger ikke skal kræve en engangskode.
      • Alle de betalingskort kunden måtte have tilknyttet Click to Pay vises automatisk i flowet, og kan vælges inden gennemførelse af købet.
      • Alternativt kan kunden vælge (nederst i Click to Pay dialogen) at indtaste sine kortoplysninger manuelt og dermed omgå Click to Pay.
      • Har kunden angivet en e-mail under betalingsflowet, som ikke er tilknyttet Click to Pay vil flowet benytte kortindtastning i stedet.

       

      Fordele

      Click to Pay giver kunderne mulighed for at betale med det samme ved hjælp af kort, de tidligere har gemt hos Visa eller Mastercard, uden at skulle indtaste kortoplysninger:

      • Hurtigere transaktioner med gemte betalingskort.
      • Forbedret sikkerhed gennem tokeniserede betalinger.
      • Global accept for alle Visa- og Mastercard-indehavere.
      • *Øjeblikkelig aktivering uden teknisk integration.

      * Der kan gå op til 48 timer fra aktivering i OnPay til, at Click to Pay er aktiv i betalingsflowet.

       

      Anbefalinger

      Tilføj en kort bemærkning i dine handelsbetingelser, så kunderne ved, at deres betalingsoplysninger håndteres sikkert af Visa og Mastercard.

       

      Værd at vide

      • Click to Pay kræver at du har en indløsningsaftale, som inkluderer Visa- og Mastercard. Indløsningsaftalen skal være aktiveret i OnPay og klar til, at modtage betalinger. Det kan f.eks. være Clearhaus.
      • Click to Pay fungerer som andre wallet-betalinger (MobilePay, Google og Apple Pay mv.), der formidler transaktioner via tokeniserede kort. Wallets er med andre ord kortbaserede betalinger.
      • Kundens betalingskort tilmeldes Click to Pay via deres bank og kundens e-mailadresse benyttes til, at koble købet sammen med Click to Pay. Ofte henvender banken sig til kunden via nyhedsbrev eller app-notifikation vedr. dette, og kortholderen kan også selv henvende sig til sin bank for, at få sine kort tilmeldt.
      • Alle kortdata gemmes som tokeniserede (sikre) kort i Visa- og Mastercard-netværkene. OnPay benytter i øvrigt også Gemte kort, som er tokeniserede, men disse bruges til abonnementsbetalinger og er ikke relateret til Click to Pays tokeniserede kort.
      • Verificering (sikkerhedstjek) af Click to Pay betalinger sker direkte igennem Click to Pay.
      • Surcharge (kortgebyr) er ikke tilgængeligt med betalinger igennem Click to Pay. Dog er segmentet for Click to Pay rettet mod B2C kunder, ligesom med andre wallets.
      • Bemærk: Der kan gå op til 48 timer fra aktivering i OnPay til, at Click to Pay er aktiv i betalingsflowet.
      • Hvis man ønsker at slå Click to Pay fra, kan dette gøres ganske enkelt ved, at deaktivere Click to Pay i OnPay.

       

      Læs mere