I shoppens indstillinger er det muligt, at lukke shoppen midlertidigt for besøgende kunder, og vise en "lukkebesked". Der kan være flere grunde til at benytte denne mulighed:
Du har netop købt din webshop og skal til at sætte den op. I så fald sikrer du dig, at kunder og søgemaskiner ikke har adgang til at købe og indeksere indholdet før webshoppen er klar.
Du har behov for, at lukke shoppen midlertidigt imens du foretager en ombygning eller er i færd med, at overdrage shoppen til en anden ejer.
Bemærk: Vi anbefaler ikke, at du lukker shoppen på denne måde, hvis du ønsker at beholde din placering på søgemaskinerne. Hvis dit salg f.eks. er sæsonbetonet eller du holder ferielukket bør du i stedet indrette dit indhold således, at det er tydeligt for kunderne, hvornår de kan handle i shoppen igen. Se evt. denne artikel for information omkring landingssider.
Sådan gør du
Gå til Indstillinger og klik på Webshopindstillinger:
Klik på fanen Generelt:
Rul ned på siden indtil du kan se Webløsning status og klik på dropdown listen, og vælg Lukket (offline):
Indsæt en lukkebesked i feltet Tekst ved "Webløsning lukket" status. Beskeden vises som det eneste ude på butiksfronten når man besøger webshoppen:
Hvis du har flere sproglag på din webshop vil der vises et felt for hvert sprog, så du kan tilføje teksten på de ønskede sprog:
Du kan benytte online oversættere som deepl.com og Google translate eller din foretrukne AI-service til, at lave oversættelser på andre sprog.
Gem dine ændringer:
Når du har gemt dine ændringer kan du besøge din shop på nettet for, at se lukkebeskeden. Hvis du ikke som det første kan se lukningen kan det skyldes, at din browser har cachet en midlertidig version fra sidste gang du besøgte siden. I så fald kan du tvinge en genindlæsning ved at klikke på Kontrol + F5 (Kontroltasten svarer til CTRL eller Command på dit tastatur).
Værd at vide
Hvis du har flere sites på din webshop (flere shops i shoppen med hvert deres domæne), så vil du via knapperne i toppen kunne vælge om du kun vil lukke bestemte sites frem for alle sites på shoppen. Som udgangspunkt er knappen Standard indstillinger bestemmende for alle sites, og i vores eksempel lukker vi dermed det hele.
Klik på det site du ønsker at lukke, hvis de andre fortsat skal være åbne:
Når du gemmer dine ændringer vil det pågældende sæt indstillinger være aktive for det pågældende site.