Statisk domæne

I denne artikel:


    Introduktion

    Denne feature er tilgængelig i vores Webshop Success-pakke, og muliggør at benytte et Content Delivery Network (også kaldet "CDN") til at distribuere statisk indhold (billeder, CSS og Javascript mv.) fra lokationer som er geografisk tæt på kunden. Fordelen ved at distribuere shoppens ressourcer denne måde er, at den korteste rute som regel er den hurtigste, hvilket kan have betydning for dine loadtider når du servicerer kunder i flere lande.

    Blandt understøttede CDN'er kan nævnes Cloudflare, Fastly og Shimmercat. Selve CDN-servicen sørger som udgangspunkt selv for at distribuere kopier af de pågældende data ud til de fysiske lokationer, som er placeret på geografiske knudepunkter rundt omkring i verden. Rådfør dig med den pågældende service for yderligere information omkring oprettelse mv.

     

    Opsætning

    For at ændre shoppens statiske domæne skal du gå til Indstillinger > Sprog og domæner:

    Klik på knappen "Statisk domæne":

    I feltet vises shoppens nuværende statiske domæne, og det er her du kan skifte statisk domæne:

    Bemærk: Vær opmærksom på at din shop kan gå i stykker hvis du skifter til et forkert domæne, eller hvis de forventede ressourcer ikke forefindes på det valgte domæne.