Om valuta

I denne artikel:


    Under Indstillinger > Valutaer kan du oprette og redigere de valutaer, som skal anvendes på din webshop. Når du klikker på Valutaer vises en liste med de valutaer du allerede har oprettet i shoppen. Benyt denne guide hvis du vil se hvordan man tilføjer nye valuta.

    Når du vil redigere eller oprette en valuta har du følgende muligheder:

    1. Navn: Her kan du give valutaen et navn, f.eks. Euro, Dansk krone osv.
    2. Symbol: Indsæt symbol eller valuta-kode, f.eks. EUR, DKK, NOK, SEK (ISO 4217-koder, se listen her).
    3. Symbol placering: Vælg om symbolet skal placeres før eller efter beløbet.
    4. Valutakode: Her vælges valutakoden som formidles videre til betalingssystemet. Koden består af valutakoden og dens tilhørende nummer (Se listen her).
    5. Rate: Find vekselkursen for valutaen og indtast den her.

      Omregning af valuta foretages ud fra den primære valuta i shoppen, uanset antal sites. Den primære valuta er den valuta, der er sat som værende Standard på det site der er markeret som Primær under Indstillinger > Sprog og domæner.

      Er den primære valuta Danske Kroner (DKK) sættes en rate på 1 da den danske pris ikke skal omregnes (fordi 1*1 = 1). Tilføjer man Euro (EUR) skal raten sættes til 7,45 (ud fra dagens kurs) hvilket svarer til værdien af 1 Euro i Danske Kroner. Havde der f.eks. været tale om Norske Kroner, skulle raten sættes til 0,68 (ud fra dagens kurs) da 1 NOK er lig med 0,68 DKK.



      På sitet (når du redigerer det) bestemmer feltet Valuta hvilken valuta der er standard valutaen for det pågældende site:



      Ved markering af sekundære valuta vil de valgte valuta skulle vælges af kunden via valutavælgeren på det pågældende site. Du kan også forudbestemme den valgte valuta via et link til shoppen (se mere i denne artikel).
    6. Afrundningsmetode: Her kan du bestemme om du vil afrunde til heltal for at undgå decimaler.
    7. Tusindtalsseparator: Vælg et tegn som skal angive tusinde.
    8. Decimaltegn: Vælg hvilket tegn som skal adskille beløbet og decimaler.
    9. Antal decimaler: Hvor mange decimaler skal angives.
    10. Synlige decimaler: Hvor mange decimaler skal vises.

     

    Anbefalede artikler