FTP konti

I denne artikel:


    Introduktion

    FTP-funktionaliteten i DanDomain Webshop benyttes til at tilgå shoppens filer i Filhåndteringen (produktbilleder, bannere, logo, dokumenter og templates mv.), på samme måde som når du kopierer, sletter, flytter og navngiver filer på din computer.

    Via en "FTP-klient" (software man installerer på sin computer) er det muligt at forbinde med shoppen og udveksle filer. Dette er praktisk hvis du vil foretage mange filoperationer (filoprydning, up- og download af mange filer på én gang). Funktionen er med andre ord henvendt dem, som gerne vil have direkte adgang til de filer som ligger i Filhåndteringen. FTP står i øvrigt for "File Transfer Protocol", som er en international standard for håndtering af filer mellem online systemer. Se Nyttige links for download af FTP-software.

     

    Filtilgængelighed

    Bemærk: Alle filer i filhåndteringen, på nær filer i mappen Private filer, er offentligt tilgængelige. Du bør derfor være ekstra opmærksom på om filer eller billeder indeholder personoplysninger eller anden følsom information, som ikke må være offentligt tilgængeligt.

     

    I praksis

    For at du kan forbinde til DanDomain Webshop via FTP, skal du først oprette en FTP-konto i shoppen. Du finder FTP indstillingerne under Indstillinger > FTP-konto:

    1. Brugernavn: Brugernavn som skal tilgå kontoen.
    2. Adgangskode: Adgangskode til kontoen.
    3. Adgang: Navn på folderen som indeholder filerne. Her kan du begrænse hvilke filer FTP-brugeren har adgang til (Vælger du "upload_dir" har brugeren adgang til alle foldere. Denne refereres også til som rodmappen).

    4. FTP-server: Shoppens FTP-adresse som kobles op imod (også kaldet værtsnavn). Du kan koble op via FTP på følgende måde:
    • Direkte via browseren: her indtaster du server-adressen i din browser, med "ftp://" eller "ftps://" foran. F.eks. "ftp://dandomain webshop.dk", hvorefter du bliver bedt om at indtaste FTP brugernavn og adgangskode.
    • Gennem et FTP-program: der findes mange forskellige, bl.a. FileZilla som du finder under Nyttige links, herunder.

    Bemærk: FTP-funktionaliteten i DanDomain Webshop understøtter protokollerne FTP (normal FTP med valgfri kryptering) og FTPS (FTP over TLS). Ønsker man ekstra sikkerhed benyttes FTPS, hvilket vi anbefaler.

     

    Eksempel i FileZilla:

    1. Indsæt FTP-server adressen i feltet "Vært"
    2. Indsæt brugernavnet som oprettet i shoppens FTP-indstillinger
    3. Indsæt adgangskoden som oprettet i shoppens FTP-indstillinger
    4. Du kan undlade at udfylde feltet "Port". I så fald benytter FileZilla standardporten 21 for FTP

      Klik herefter på "Lyntilslut"
    5. Mappe- og filstruktur på din computer
    6. Mappe- og filstruktur på DanDomain Webshop

    Bemærk: Du kan højreklikke på en mappe eller fil i begge vinduer, for at foretage dine valg. Det er også muligt at trække mapper og filer med musen.

     

    Nyttige links

    • FileZilla – gratis FTP-klient (software), som kan downloades her
      – vælg "Download FileZilla Client" og ikke server versionen
    • Læs mere om shoppens indbyggede filhåndtering her