Generering af tekster med AI (produktkategorier)

I denne artikel:


    Attention  Bemærk: AI-funktionaliteten i denne artikel omhandler produktkategoribeskrivelser. Du kan læse mere om AI-beskrivelser på produkter i denne artikel. Funktionaliteten vil på sigt blive ens på tværs af kategori- og produktbeskrivelser.

     

    Introduktion

    I shoppen er det muligt, at få hjælp af kunstig intelligens (AI) til, at generere tekstindhold. Beskrivelser kan tage lang tid at skrive, og lad os være ærlige, det er ikke altid en sjov opgave. Lad AI hjælpe dig ved, at skrive et udkast for dig. Du kan så foretage ændringer og rettelser eller bede AI om at prøve igen baseret på nye instruktioner. AI er klog, men nogle gange kan den tage fejl. Dobbelttjek altid og foretag rettelser. Vi tager ikke noget ansvar for, hvad AI foreslår, og hvis du ender med noget, der ikke føles rigtigt skal du ikke bruge det. Forkortelsen AI kommer af udtrykket Artificial Intelligence.

     

    Sådan fungerer det

    AI-generatoren fungerer ved at man angiver en række nøgleord og vælger i hvilket tonefald teksten skal formuleres. Herefter formulerer generatoren en tekst, som efterfølgende kan færdigbearbejdes på normal vis i tekstfeltet. Det vil sige at jo mere information du giver den, jo bedre vil generatoren have mulighed for at stykke en tekst sammen, som passer til formålet.

    Husk, at AI lige nu mangler empati og ikke forstår menneskelig psykologi, så det er her, du kommer ind i billedet og bliver nødt til at tilføje denne menneskelighed til din tekst, hvor det er relevant.

    Husk også at tage højde for søgemaskineoptimering når du laver dine tekster. Læs mere om SEO i denne artikel, hvor vi har en video der forklarer de vigtigste grundbegreber.

     

    Attention Quick guide: Sådan genererer du tekster med AI

    Hvis du bare vil i gang med at generere tekster så kan du følge vores quick guide herover. Du kan altid vende tilbage til denne artikel hvis du vil vide mere omkring funktionaliteten.

     

    Sådan gør du

    Beskrivelser i shoppen, som er understøttet af AI-generatoren, har knappen Generer med AI i topsektionen. I dette eksempel viser vi beskrivelsen på en produktkategori:

    Første gang du klikker på Generer med AI skal du godkende betingelserne for brugen af generatoren:

    Dit samtykke registreres i en cookie i din browser og du vil derfor møde dialogen på andre enheder som du benytter med den samme administrative bruger i shoppen. Du kan genbesøge betingelserne i denne artikel.

    Herefter vises dialogen til generering af beskrivelser, der har en række felter som vi gennemgår her:

    1. Nøgleord: Her tilføjer du nøgleord og sætninger (adskilt af komma) til den pågældende beskrivelse. Hvis der er tale om en produktkategori vil nøgleordene være overordnede for de produkter eller det tema som du associerer med den pågældende landingsside. Du kan f.eks. fremhæve et udsalg med ord som black friday og tilbud. Generatoren vil herefter forsøge at lave en passende beskrivelse, som du herefter kan tilpasse:

    2. Toneleje: Her kan du vælge hvordan teksten skal formuleres. Valg af toneleje kan således tilpasses din målgruppe og typen af produkter. Prøv dig frem og se hvad der tiltaler dig.
    3. Yderligere instruktioner: Dette felt benyttes til at give instruktioner til AI-generatoren. Teksten i feltet tages ikke direkte med i beskrivelsen, men benyttes af generatoren til at tilpasse resultatet. Du kan f.eks. skrive brug emoji for at tilføje smileys:



      Hvis du f.eks. skriver brug ordforklaring vil generatoren forsøge at uddybe med ord for det pågældende emne:



      Der er ingen facitliste for hvilke instruktioner du kan benytte, da generatoren frit kan fortolke inputtet.

    4. Generer beskrivelse: Klik for at generere beskrivelsen ud fra de valgte kriterier.

    Klik Behold når du er tilfreds med resultatet. Herefter overføres teksten til beskrivelsen for den pågældende side, hvorefter du kan lave dine egne tilretninger af teksten.

    Du kan gå frem og tilbage mellem tidligere forslag ved at klikke på pileknapperne, nederst i dialogen:

    (Når du valgt at beholde en beskrivelse vil historikken ikke længere være tilgængelig)

     

    Oversættelse af tekster

    Hvis du vil oversætte tekst eller enkelte ord til et andet sprog, kan du gøre det ved hjælp af AI. Til det formål anbefaler vi deepl.com, som ud over at oversætte din tekst sikrer, at så meget af ordlyden som muligt kommer med. Den kan også hjælpe med tegnsætning og grammatik, hvis du er i tvivl.

     

    Værd at vide

    • Den genererede tekst er som udgangspunkt begrænset til en længde på maksimalt 30 ord, for at balancere indhold med den tid det tager for generatoren at danne et resultat. Hvis du har behov for at generere længere tekster kan du benytte funktionen gentagne gange i samme beskrivelse. Teksten indsættes automatisk over den forrige.
    • AI-generatoren benytter ikke titelfeltet eller eksisterende beskrivelser i processen. Vi sørger automatisk for at informere generatoren om den aktuelle kontekst, at der er tale om produktkategorier, produkter osv., og derfor ved systemet på forhånd at nøgleordene har denne sammenhæng så du får en beskrivelse der forsøges tilpasset til det pågældende emne.
    • Funktionen skifter automatisk til det sprog som det valgte sproglag har, og du kan derfor benytte generatoren på andre sprog ved at angive nøgleord på det pågældende sprog:



      Hvis du har brug for hjælp til at oversætte nøgleord kan vi anbefale deepl.com
    • Husk, at AI lige nu mangler empati og ikke forstår menneskelig psykologi, så det er her, du kommer ind i billedet og bliver nødt til at tilføje denne menneskelighed til din tekst, hvor det er relevant.
    • AI er klog, men nogle gange kan den tage fejl. Dobbelttjek altid og foretag rettelser. Vi tager ikke noget ansvar for, hvad AI foreslår, og hvis du ender med noget, der ikke føles rigtigt, skal du ikke bruge det.
    • Husk at tage højde for søgemaskineoptimering når du laver dine tekster. Læs mere om SEO i denne artikel, hvor vi har en video der forklarer de vigtigste grundbegreber.

     

    Nyttige links