Lageroversigt

I denne artikel:


     

    Introduktion

    Du finder lageroversigten under Produkter > Lageroversigt. I lageroversigten er det bl.a. muligt at få et overblik over produkter som har kritisk lagerantal eller produkter som er udsolgt. Du kan ligeledes angive lagerantal for produkter og deres varianter, ved at dobbeltklikke på varelinjen ud for den værdi du ønsker at ændre. Når du igen går ud af feltet, gemmes ændringen på produktet eller varianten:

    1. Her kan du søge og filtrere på produkter i lageroversigten.
    2. Sæt markering hvis du kun ønsker at vise produkter med kritisk lagerantal (kritisk lagerantal bestemmes af værdien i feltet Min. lagerantal. Se sektionen herunder for yderligere information).
    3. Benyt kolonnerne til at sortere de forskellige felter i op- eller nedadgående retning.
    4. Det er muligt at ændre værdier på produkter og varianter direkte fra lageroversigten ved, at dobbeltklikke på felterne.
    5. Antal i ordrer: Produkter placeret i en åben ordre (se sektionen herunder for yderligere information).

     

    Min. lagerantal

    Så snart det aktuelle lagerantal er ligmed eller mindre end værdien i Min. lagerantal indikeres dette i oversigten. Minimum lagerantal angives, hvis du ønsker et minimum af varen på lager. Dette medfører at man i lageroversigten kan vælge at se produkter med kritisk lagerantal, så man ved hvornår det er tid til at bestille nye varer hjem.

    Bemærk: Så længe Min. lagerantal er sat til nul (0) antages det, at der ikke er noget minimum lagerantal sat, og værdien skal derfor være større end nul (1, 5, 10 osv.) for at funktionen aktiveres.

     

    Antal i ordrer

    Kolonnen Antal i ordrer indikerer produkter som er placeret i en åben ordre. Sættes en given ordre til en status som lukker ordren (f.eks. status Ordre afsendt, Annulleret eller hvis ordren er bogført med faktura) fjernes produktet igen fra kolonnen. På denne måde kan du se hvilke produkter er i øjeblikket er associeret med åbne ordrer i shoppen.

    Følgende ordrestatusser viser produkter under "Antal i ordrer":

    • Ordre modtaget
    • Under behandling
    • Klar til afhentning
    • Genåbnet

    Følgende ordrestatusser viser ikke produkter under "Antal i ordrer":

    • Ordre afsendt
    • Delvist afsendt
    • Afhentet
    • Annulleret
    • Ikke modtaget
    • Kladde
    • Kreditnota

    Benytter du din egen ordrestatus kan denne sættes til at medtage produkter under "Antal i ordrer". Du kan læse mere om dette i denne artikel.