Produktkatalog

I denne artikel:


    Produktkataloget får ny spændende funktionalitet
    Hvis du endnu ikke kan se det opdaterede produktkatalog er det fordi, at vi introducerer skiftet gradvist på tværs af demoshops og aktive abonnementer. Læs videre her, hvis du stadigvæk benytter den tidligere version. Herunder fortsætter vi med, at gennemgå det nye produktkatalog. I overgangen til den nye version vil der i en periode være en mulighed for, at skifte mellem den nye og tidligere version i toppen af siden:

     

    Hvad er nyt i den nye produktoversigt?

    Vi har lavet tiltag, som vil gøre det lettere og hurtigere for dig, at navigere og arbejde med mange produkter i shoppen. Her er de vigtigste highlights:

    • Flere informationer direkte i produktlisten: Du kan nu se, hvilke produktkategorier et produkt tilhører. Hvor mange varianter et produkt har, og om der er kritisk lagerantal mm.
    • Masseredigering af produkter: Du kan nu masseredigere priser, rabatter og lagerantal hurtigt via masseredigeringssiden. Masseredigering kan foretages på tværs af produkter og varianter.
    • Nye filtrerings- og søgefunktioner: Du kan nu filtrere og søge på produkter ud fra deres status (aktiv/inaktiv/aktiv på nogle). Filtreringen på produktkategorier og fokusområder er blevet separeret så du kan filtrere på begge på samme tid. Funktionaliteten er blevet gjort mere overskuelig.
    • Massetildeling af produktkategorier: Flyt mange produkter mellem primære og sekundære produktkategorier lynhurtigt via funktionen Masseflytning.
    • Massesletning: Slet mange produkter på én gang.

    Læs mere om de enkelte funktioner herunder.

     

    Filtrering og søgning

    Under Produkter > Alle produkter finder du produktkataloget, som indeholder alle produkter i webshoppen. Produkterne er som udgangspunkt listet i alfabetisk orden, og kan sorteres via de forskellige kolonner med et enkelt klik. Herunder gennemgår vi de forskellige funktioner i produktoversigten:

     

    1. Status: Filtrer på produktstatus aktiv, aktiv på nogle (sites) og inaktiv.
    2. Kategori: Filtrer på kategori. Som udgangspunkt vises produkter fra alle produktkategorier.
    3. Flere filtre: Her kan du vælge imellem Sprog, Mærke, Tilgængelighed og Fremhævet på (fokus forside eller kurv).
    4. Søg: Søg i de filtrerede produkter i listen. Husk, at fjerne filtreringerne, hvis du ønsker, at søge i alle produkter.
    5. Vis kolonner: Vælg, hvilke kolonner, der skal være synlige i listen. Fjern markering for, at skjule en kolonne.
    6. Importér: Importer produkter til shoppen. Læs mere her.
    7. Eksportér: Eksporter produkter til XML eller CSV. Læs mere her.
    8. Opret produkt: Klik her for, at oprette et nyt produkt. Læs mere her.

     

    Produktlisten

    De viste produkter i produktlisten bestemmes af filtreringen og søgefunktionen ovenfor. Hvis du ikke kan se nogle produkter i listen så tjek søgefeltet og dine filtreringsindstillinger. Her gennemgår vi funktionerne i produktlisten:

     

    1. Markering: Sæt markering (flueben) ved flere produkter for, at aktivere masseredigering.
    2. ID: Produktets ID i shopsystemet. Benyttes f.eks. ved opdatering af produkter via import eller API.
    3. Produkt: Miniaturebillede af det primære produktbillede og produktets titel.
    4. Konfiguration: Her indikeres med ikoner om produktet har varianter eller er et pakkeprodukt. Hold musen over ikonen for, at få vist detaljer.
    5. Pris: Produktets pris. Prisen vises enten som enkelt beløb eller min-max, hvis evt. varianter imellem har differentierede priser eller rabatter.
    6. Status: Her vises om et produkt er aktivt, aktivt på nogle sites eller inaktivt. Hold musen over ikonet for, at få yderligere oplysninger omkring hvilke sites produktet vises på.
    7. Totalt lager: Her vises det samlede lagerantal. Evt. varianter tælles sammen til en totalværdi. En grøn cirkel indikerer, at varen er på lager. Gul indikerer, at min lagerantal er nået eller overskredet. Rød indikerer, at produktet ikke er på lager.
    8. Kategori: Her vises den primære produktkategori. Hvis produktet også er tilføjet underkategorier indikeres dette med et tal, som angiver antallet af underkategorier. Hold musen over linjen for, at se alle kategorier.
    9. Mærke: Her vises, hvilket mærke produktet er tilknyttet.
    10. Sortering: Her vises den globale sortering. Dobbeltklik i feltet for, at ændre sortering. Læs mere om sortering her.
    11. Reviews: Her vises evt. produktanmeldelser.
    12. Vis: Klik på øjeikonet for, at få vist produktet ude på butiksfronten.
    13. Rediger: Redigeringsmenuen, hvorfra du kan ændre, duplikere og slette produktet.
    14. Sidevisning: Vælg hvor mange produkter, hver side i visningen skal indeholde.

     

    Masseredigering

    Sæt markering ved ét eller flere produkter i oversigten for, at få adgang til masseredigeringsfunktionerne via knapperne i toppen af produktlisten:

     

    1. Massesletning: Slet de valgte produkter ved, at taste DELETE i dialogen, som vises før sletningen foretages.
    2. Masseredigering: Her kan du redigere priser, rabatter og lagerantal på tværs af mange produkter og varianter.
    3. Flyt til kategori: Flyt de valgte produkter til en ny primær kategori og x-antal underkategorier.
    4. Sæt om inaktiv: Deaktiver de valgte produkter. Svarer til, at gå ind på, hvert enkelt produkt og sætte markering i under fanen Generelt i feltet Status.

    Med knappen masseredigering kan du f.eks. ændre værdier på tværs af produkter og varianter hurtigt og intuitivt:

    Masseredigeringssiden bruges som et regneark:

    • Træk for masseændringer: Træk i den blå cirkel i cellehjørnet for at overføre ændringer til flere celler i kolonnen. Den blå cirkel vises så snart et felt markeres.
    • Dobbeltklik for at anvende på alle: Dobbeltklik på den blå cirkel i cellehjørnet for at anvende ændringer på alle celler i kolonnen.
    • Anvend ændringer på en række ovenfor: Tryk på Shift og pil op for at anvende ændringer på en celle ovenover.
    • Anvend ændringer på en række nedenfor: Tryk på Shift og pil ned for at anvende ændringer på en celle nedenfor.
    • Anvend ændringer på alle ovenstående rækker: Tryk på Shift og PageUp-tasten for at anvende ændringer på alle celler ovenfor.
    • Anvend ændringer på alle nedenstående rækker: Tryk på Shift og PageDown-tasten for at anvende ændringer på alle celler nedenfor.

     

    Relevante links