Guide til variantprodukter

I denne artikel:


    Introduktion

    Hvis du har produkter i flere variationer, f.eks. t-shirts i flere størrelser og farver, så er variantprodukter oplagt til, at løse dette. Med et variantprodukt kan du samle alle dine varianter af et produkt på ét produktblad frem for, at oprette flere separate produkter hvor kun størrelsen på produktet udgør forskellen.

    Du kan have flere varianter på et produkt. Hvis du f.eks. tilbyder et produkt i flere farver, størrelser og materialer, kan dette alt sammen oprettes som varianter. Det er selvfølgeligt helt valgfrit om du ønsker, at benytte varianter eller om du vælger at fordele dine produktvariationer over flere enkelte produkter, hvilket i nogle tilfælde også kan give mening.

     

    Varianttyper og variantdata

    Når du tilføjer et produkt, som findes i flere variationer, det kunne f.eks. være en t-shirt i forskellige størrelser, materialer eller farver, så bruges varianttyper til, at definere disse variationer på et centralt sted. Så i stedet for, at skrive den samme størrelse for, hvert eneste produkt i den pågældende størrelse kan vi vælge størrelsen fra vores samling af størrelser. Vi kalder denne samling for "varianttyper".

    Vi kan oprette enhver varianttype som vi har brug for, og tilføje et hvilket som helst antal variantdata til den: Hvis titlen på vores varianttype er "Smag" så kunne vores variantdata være "Jordbær", "Æble", "Melon" osv.

    • Varianttype: Titlen på din samling af variantdata f.eks. Størrelse.
    • Variantdata: De enkelte data, som samles under en varianttype f.eks. Small, Medium, Large. Ligesom varianttypen er variantdata en tekststreng. Ud over teksten har du også mulighed for, at tilknytte en farve eller billedikon, hvilket vi gennemgår længere nede i artiklen.

     

    Du finder varianttyperne og deres data under Produkter > Varianttyper:

    Som du kan se, er varianttypen "Størrelse" oprettet og tilføjet variantdata i form af 3 størrelser Small, Medium og Large. Du kan klikke på forstørrelsesglas-ikonet for, at få vist, hvilke variantdata, der gemmer sig i denne varianttype:

    For at oprette ny variantdata, altså hvis du f.eks. vil tilføje flere størrelser, klikker du på det grønne plus ud for den ønskede varianttype:

    Tilføj en titel til dine variantdata og gem dine ændringer:

    1. Titlen for det pågældende sprog.
    2. Farve-ikon til visning i variantvælgeren (valgfri)
    3. Billed-ikon til visning i variantvælgeren (valgfri)
    4. Sorteringsværdien (læs mere her).

    Ønsker du at redigere dine variantdata, gøres dette ved at klikke på blyantikonet ud for varianttypen i oversigten. Man opretter med andre ord nye variantdata ude fra oversigten, og redigerer eksisterende variantdata inde på varianttypens redigeringsside, der er indelt i sektionerne Variant og Variant data:

    Her sætter vi en farve på vores variant:

    Farven vises herefter som et lille ikon i variantvælgeren på vores produkt:

    Det er også muligt, at indsætte en billedfil, der ligeledes vises som et lille ikon. Billedfilen kan f.eks. benyttes hvis produktet er flerfarvet eller, hvis farven changerer eller har nister (metallic osv.).

     

    Produkter med varianter

    For at et produkt kan tilføjes varianter skal man redigere produktet, og sætte flueben ud for de varianttyper man ønsker at benytte på produktet. Dette gøres under fanebladet Generelt. Herefter er det muligt, at oprette sine varianter under fanen Varianter ud fra de variantdata, som er tilgængelige under varianttyperne:

    Du får således mulighed for, at oprette varianterne på produktet med varenummer, lagerantal (hvis du benytter lagerstyring) samt pris og billede for varianten mv. Og når kunden vælger en variant vil visningen af varianten skifte ud fra kundens valg.

     

    Oversigt

    Her kan du se en oversigt over indstillingerne på den enkelte variant bortset fra variantbeskrivelser som vi gennemgår længere nede i denne artikel. I dette eksempel har vi både størrelse og farve slået til på vores produkt:

    Bemærk: Det er muligt, at oprette flere varianter (størrelser og farver) på samme tid, ved at holde CONTROL-tasten (COMMAND på mac) nede imens du klikker med musen på listerne i toppen af dialogen. Vær dog opmærksom på, at shoppen automatisk opretter alle kombinationer af de valgte varianter, hvilket kan blive til rigtig mange, hvis du har flere forskellige varianter tilknyttet samme produkt.

     

    Priser, rabatter, vægt og varenumre

    Uanset om du opretter alle varianter på én gang eller enkeltvis så benytter shoppen som udgangspunkt hovedproduktets indstillinger til varianten. Det vil sige at varenummer, pris, rabat, vægt, lagerantal, status og beskrivelser mv. tages fra hovedproduktet. Ved at redigere varianterne kan du sætte individuelle værdier som vist her, hvor vi sætter pris og en rabat på 10% på de grå t-shirts:

    1. Klik på redigeringsikonet ud for den ønskede variant
    2. Sæt værdi og sørg for at vælge om rabatten skal være i kroner, eller i procent
    3. Husk at gemme dine ændringer

    Hvis vi går til visning af produktet (klik på "Se online" i toppen af siden) kan vi nu se, at rabatten vises allerede inden vi har valgt den pågældende variant:

    TIP: Hvis du ønsker at sætte samme rabat på alle dine varianter kan du slå funktionen til overskrivning af varianter til under fanen "Pris" på dit produkt. Ikonet er markeret med rødt når funktionen er slået til:

    Bemærk dog, at denne funktion efterfølgende vil være slået til, når du redigerer andre produkter i shoppen. Funktionen findes i øvrigt på flere felter på produktkortet, som alle slås til og fra individuelt.

    Masseredigering af rabatter
    Du kan også benytte masseredigering til, at redigere rabatter på tværs af mange produkter og varianter på samme tid. Læs mere om masseredigering her.

     

    Variant beskrivelser

    Vi kan også sætte individuelle beskrivelser på varianter, der i så fald overtager evt. beskrivelser på hovedproduktet:

    Hvis vi går til visning af produktet (klik på "Se online" i toppen af siden) kan vi nu se, at beskrivelsen vises når vi vælger den pågældende variant:

    Da vi har tilføjet beskrivelsen under "Dansk kort", vises den (afhængigt af design) ude til højre under prisen. Havde vi indsat beskrivelsen under "Dansk" ville teksten være synlig nedenunder produktet. Bemærk: Beskrivelsestypen "Dansk liste" findes ikke for varianter.

     

    Individuelle produktbilleder

    Hvis du ikke vælger et specifikt produktbillede for hver af dine varianter, benyttes det øverst placerede billede på produktet sat under fanen media. Benyttes derimod et billede for hver variant, som i eksemplet herunder, så skifter billedet når der vælges variant:

    • Upload de produktbilleder som du skal bruge på produktet under fanen Media
    • Gå herefter ind under fanen Varianter, og ret hver enkelt variant (via blyantikonet) ved, at sætte flueben i dialogen under det eller de billeder, som skal vises for den valgte variant.

     

    Sortering af varianter

    Varianttyper og variantdata kan sorteres i specifik rækkefølge. Det gælder både hvilke varianter kunden først vælger på produktet samt hvordan de individuelle variantdata er sorteret i dropdown-listerne.

    Læs mere i vores artikel Sortering af varianter.

     

    Ændring af variantstruktur

    Variantvælgernes udseende kan ændres for alle produkter i shoppen, og på individuelle produkter.

    Læs mere i vores artikler Produktindstillinger og Produktfelter.

     

    Relaterede artikler