Generering af tekster med AI (produkter)

I denne artikel:


    Attention  Bemærk: AI-funktionaliteten i denne artikel omhandler produktbeskrivelser. Du kan læse mere om AI-beskrivelser på produktkategorier i denne artikel. Funktionaliteten vil på sigt blive ens på tværs af kategori- og produktbeskrivelser.

     

    Introduktion

    I shoppen er det muligt at få hjælp af kunstig intelligens (AI) til at generere tekstindhold til dine produktbeskrivelser. Dobbelttjek dog altid resultatet og foretag rettelser hvis nødvendigt, da man med AI ikke er garanteret en faktuel korrekt tekst, men derimod et godt grundlag at arbejde ud fra med sine tekster. Vi tager ikke ansvar for, hvad AI foreslår, og hvis du ender med noget, der ikke føles rigtigt, skal du ikke bruge det.

    AI-funktionaliteten er også tilgængelig for beskrivelser på produktkategorier. Du kan læse mere om hvordan i denne artikel.

     

    Sådan fungerer det

    AI-generatoren fungerer ved at man angiver en række nøgleord og vælger i hvilket tonefald teksten skal formuleres. Herefter sammensætter generatoren en tekst, som efterfølgende kan færdigbearbejdes på normal vis i tekstfeltet. Det vil sige at jo mere information du giver den, jo bedre vil generatoren have mulighed for at stykke en tekst sammen, som passer til formålet.

     

    Sådan gør du

    Beskrivelser i shoppen, som er understøttet af AI-generatoren, har knappen Generer med AI i topsektionen. For at benytte AI-generatoren på dine produktbeskrivelser skal du redigere det ønskede produkt og gå til en af de ønskede beskrivelser og klikke på knappen Generer med AI:

    Første gang du benytter funktionen skal betingelserne for brug af AI accepteres for at fortsætte:

    Dit samtykke registreres i en cookie i din browser og du vil derfor møde dialogen på andre enheder som du benytter med den samme administrative bruger i shoppen. Du kan genbesøge betingelserne i denne artikel.

    Herefter vises dialogen til generering af beskrivelser, der har en række felter som vi gennemgår her:

    1. Nøgleord: Her tilføjer du nøgleord og sætninger (adskilt af komma) til den pågældende beskrivelse. Generatoren vil herefter forsøge at lave en passende beskrivelse, som du herefter kan tilpasse:

    2. Toneleje: Her kan du vælge hvordan teksten skal formuleres. Valg af toneleje kan således tilpasses din målgruppe og typen af produkter. Prøv dig frem og se hvad der tiltaler dig.
    3. Yderligere instruktioner: Dette felt benyttes til at give instruktioner til AI-generatoren. Teksten i feltet tages ikke direkte med i beskrivelsen, men benyttes af generatoren til at tilpasse resultatet. Du kan f.eks. skrive brug emoji for at tilføje ikoner som vist i eksemplet herover. Hvis du f.eks. skriver brug ordforklaring vil generatoren forsøge at uddybe med ord for det pågældende emne.

      Der er ingen facitliste for hvilke instruktioner du kan benytte, da generatoren frit kan fortolke inputtet.
    4. Generer beskrivelse: Klik for at generere beskrivelsen ud fra de valgte kriterier.

    Klik Behold når du er tilfreds med resultatet. Herefter overføres teksten til beskrivelsen for den pågældende side, hvorefter du kan lave dine egne tilretninger af teksten.

    Du kan gå frem og tilbage mellem tidligere forslag ved at klikke på pileknapperne, nederst i dialogen:

     

    Oversættelse af tekster

    Hvis du vil oversætte tekst eller enkelte ord til et andet sprog, kan du gøre det ved hjælp af AI. Til det formål anbefaler vi deepl.com, som ud over at oversætte din tekst sikrer, at så meget af ordlyden som muligt kommer med. Den kan også hjælpe med tegnsætning og grammatik, hvis du er i tvivl.

     

    Værd at vide

    • Den genererede tekst er som udgangspunkt begrænset til en længde på maksimalt 100 ord, for at balancere indhold med den tid det tager for generatoren at danne et resultat. Hvis du har behov for at generere længere tekster kan du benytte funktionen gentagne gange i samme beskrivelse. Teksten indsættes automatisk over den forrige.
    • AI-generatoren benytter ikke titelfeltet eller eksisterende beskrivelser i processen. Vi sørger automatisk for at informere generatoren om den aktuelle kontekst, at der er tale om produktkategorier, produkter osv., og derfor ved systemet på forhånd at nøgleordene har denne sammenhæng så du får en beskrivelse der forsøges tilpasset til det pågældende emne.
    • Funktionen skifter automatisk til det sprog som det valgte sproglag har, og du kan derfor benytte generatoren på andre sprog ved at angive nøgleorde på det pågældende sprog (se eksempel her). Hvis du har brug for hjælp til at oversætte nøgleord kan vi anbefale deepl.com
    • Husk, at AI lige nu mangler empati og ikke forstår menneskelig psykologi, så det er her, du kommer ind i billedet og bliver nødt til at tilføje denne menneskelighed til din tekst, hvor det er relevant.
    • AI er klog, men nogle gange kan den tage fejl. Dobbelttjek altid og foretag rettelser. Vi tager ikke noget ansvar for, hvad AI foreslår, og hvis du ender med noget, der ikke føles rigtigt, skal du ikke bruge det.
    • Husk at tage højde for søgemaskineoptimering når du laver dine tekster. Læs mere om SEO i denne artikel, hvor vi har en video der forklarer de vigtigste grundbegreber.

     

    Nyttige links