I denne artikel viser vi med et praktisk eksempel, hvordan du kan opsætte Kunderabatgrupper.
Kort fortalt: Ønsker du, at oprette en kundeklub, der f.eks. giver 10% i rabat til alle medlemmer på udvalgte produkter? Så er kunderabatgrupper løsningen. Eller hvad med denne teaser: "Få helt op til 30% på udvalgte produkter, og altid minimum 10% rabat på dine køb i shoppen når du vælger produkter fra mærkerne Skov & Sø, og Outdoor Performance".
Hvordan fungerer det?
En kunderabatgruppe tilføjes et valgfrit antal produkter, hvorefter udvalgte kunder kan tilknyttes kunderabatgruppen, så de automatisk får del i den rabat som gruppen giver på de tilhørende produkter.
Kunderabatgrupper benytter rabatlinjerne på et produkt, hvilket betyder, at rabatten tilføjes efter priser og rabatter, som er tilføjet på produktets prislinjer. Derfor kan du også angive forskellige rabatter på de tilhørende produkter uden, at det påvirker produktets normalpris. Du kan læse mere omkring forskellen på pris- og rabatlinjer her.
Sådan gør du
Opret en kunderabatgruppe under Produkter > Rabatgrupper. Klik på knappen Opret ny kunderabatgruppe:
Navngiv din kunderabatgruppe og klik på Opret:
Nu er din kunderabatgruppe oprettet, men den gør ingen ting, ud over, at den har et navn. Vi skal derfor tilknytte den til et produkt og sætte en rabat. Gå til Produkter > Alle, og vælg et produkt:
Gå til fanen Priser og klik på det grønne plus-ikon ud for Rabatlinjer (markeret med gul):
Sæt din rabat-sats og vælg Kunderabatgruppe under Type. Herefter får du mulighed for, at vælge den ønskede Kunderabatgruppe i feltet nedenunder, hvor vi har valgt vores kundeklub:
Husk at gemme dine ændringer. Bemærk: Vi har valgt, at rabatten skal gælde ved køb af ét eller flere produkter i første felt. Dette kan ændres, hvis du ønsker, at rabatten først skal gælde, hvis kunden køber mere end 1 produkt.
Det sidste vi skal gøre for, at tilknytte vores kunderabatgruppe til vores kunder så de kan begynde, at bruge rabatterne. Gå til Kunder > Alle, og klik på en kunde. Klik på Rabatgruppe og vælg din nye kunderabatgruppe:
Husk, at gemme dine ændringer. Din kunderabatgruppe er nu sat op.