Produkter og varianter (datafelter)

I denne artikel:


     

    Introduktion

    I denne oversigt gennemgår vi shoppens datafelter for produkter og varianter. Datafelter er tilknyttet forskellige data i shoppen og benyttes f.eks. til udveksling af data under import/eksport. Da navnet på datafeltet ikke nødvendigvis fortæller alt om det pågældende felt, har vi udarbejdet listen herunder, der beskriver mere om de enkelte felter.

    Ikke det du ledte efter? - Se evt. Hvordan opretter jeg varianter?, Produktkatalog eller Opret produkter.

     

    God praksis

    For at være sikker på at du har de påkrævede felter i din importfil kan du altid starte med, at eksportere de data som du gerne vil importere. På den måde ved du, hvilke felter der skal med i din import. Det er god praksis, at kopiere felterne fra din eksport så du undgår tastefejl. Hvis du endnu ikke har arbejdet med import/eksport anbefaler vi vores guide til import af produkter.

    Relaterede artikler

    Bemærk: Visse felter er påkrævet mens andre kan udelades.

    Hvis du ønsker at slette indhold i tekst felter (alle der er sprog- eller site afhængige) kan det gøres ved, at indtaste "DELETED" som værdi i importen for feltet. Det hjælper ikke blot, at tømme feltet helt (sikkerhedsforanstaltning). Dette gælder som udgangspunkt for alle import/eksport formater med enkelte undtagelser, hvor dette er noteret.

    TIP: Ved datanavne, der indeholder firkantede paranteser (TITLE_[sprog]_[site]) skal du undlade paranteserne (TITLE_DK_1). Paranteserne indikerer, at der er tale om variable værdier, der ikke er en fast del af datanavnet.

     

    Data navn

    Data beskrivelse

    PRODUCT_ID
    (Påkrævet)

    Produktets ID.
    Ved oprettelse af et produkt via import skal feltet enten være tomt eller indeholde et ID, som ikke allerede er i brug.

    • Hvis feltet efterlades tomt, tildeler systemet selv et ID til det nye produkt.
    • Ved redigering skal feltet være udfyldt med et ID fra et eksisterende produkt så importen kan matche de to ID'er.
    • Feltet kan også udfyldes med "NUMBER". I så fald benyttes NUMBER feltet (varenummer for produktet) som nøgle. Findes der ikke et produkt med det angivne NUMBER, oprettes et nyt.
    TITLE_[sprog]_[site]
    (Påkrævet v. oprettelse)

    Produktets titel på det valgte sprog. Hvis linjen repræsenterer en variant, optræder navnene på variant-data adskilt med vertikal bar/pibe "|". Redigeres TITLE, opdateres variantens bindinger til variantdata. Hvis der angives variantdata, som ikke allerede findes, oprettes denne automatisk og tilføjes varianttypen. TITLE er påkrævet ved oprettelse.
    Hvis du kun har et enkelt site noteres feltet således: TITLE_DK (her benytter vi det danske sproglag). Du kan aflæse sprogkoden under Indstillinger > Sprog og domæner.

    PRODUCT_TYPE

    Produktets type:

    • 0 (normal)
    • 1 (pakkeprodukt)
    • 2 (gavekort med kode)
    • 3 (gavekort uden kode)
    • 4 (udgået)

    Ring for pris har sit eget felt (se CALL_FOR_PRICE)

    STATUS
     

    Status for produktet:

    • 1 (aktiv)
    • 0 (ikke aktiv)
    STOCK
     

    Antal på lager, f.eks. "5" for 5 stk.

    STOCK_LOW

    Minimum antal på lager, f.eks. "2" for 2 stk (benyttes ved visning af lav lagerstand i lageroversigten).

    STOCK_DIFFERENCE

    Differencen mellem STOCK og STOCK_LOW.
    Er der 100 stk. på lager (STOCK) og minimum angivet til 2 stk. (STOCK_LOW), så vil differencen være 98 stk. (STOCK_DIFFERENCE).

    AUTO_STOCK

    Automatisk lagerstyring:

    • 1 (Ja)
    • 0 (Nej)

    Hvis der ikke angives nogen værdi benyttes shoppens generelle indstillinger for lagerstyring.

    STOCK_LOCATION_[location_id]
     

    Antal på lager, på lagerlokationen med det angivne lagerlokations ID i feltnavnet (location_id).

    STOCK_LOCATION_PRIMARY
     

    ID for produktets primære lagerlokation. 0 for automatisk lokation (følger site/sproglagets standard lager).

    CALL_FOR_PRICE

    Ring for pris:

    • 1 (aktiv)
    • 0 (ikke aktiv. PRODUCT_TYPE sættes til "0" hvis denne benyttes)

    Eksempel:

    For at sætte et produkt til Ring for pris, benyttes:
    PRODUCT_TYPE = 0, CALL_FOR_PRICE = 1.
    Og hvis man ønsker at vise produktet med pris igen, som normalt produkt sættes:
    PRODUCT_TYPE = 0, CALL_FOR_PRICE = 0.

    DISABLE_ON_EMPTY
     

    Status for produktet ved udsolgt:

    • 1 (aktiv)
    • 0 (ikke aktiv)

     

    MANUFACTURER_ID
     

    ID for mærket/producenten. Læs mere her.

    DELIVERY_ID
     

    ID for leveringstidspunkter. Ved standard leveringstid "Vis lagerantal" indsættes teksten "standard_lager". Ved standard leveringstid "Skjul lagerantal" indsættes teksten "standard".

    FREIGHT_ID
     

    ID for fast fragtmetode for produktet. 0 hvis produktet ikke har fast fragtmetode.

    OUT_OF_STOCK_BUY

    Produktet kan købes selvom det ikke er på lager:

    • 1 (kan købes)
    • 0 (kan ikke købes)

    Hvis feltet efterlades blankt benyttes shoppens standard indstilling som sat under Indstillinger > Webshopindstillinger > Produkter.

    UNIT_ID
     

    ID for enheden f.eks. 1 for "stk." osv.
    Enhedernes ID kan kontrolaflæses under Indstillinger > Enheder.

    NUMBER
     

    Produktets varenummer.

    SUPPLIER_NUMBER
     

    Produktets leverandør varenummer. Bemærk: Dette felt efterlades tomt hvis indholdet ønskes slettet under import.

    EAN
     

    Produktets EAN-nummer (stregkode)

    PRODUCT_LINK
     

    Ekstern link til produktet (Vare hjemmeside)

    URL
     

    Produktets URL.
    Eksempel: /shop/9-alt-til-hjemmet/16-eksklusiv-lounge-stol/

    WEIGHT
     

    Produktets vægt, f.eks. 10 for 10 kg.

    FOCUS_FRONTPAGE
     

    Status for produktets visning på forsiden (Fokus områder):

    • 1 (aktiv)
    • 0 (ikke aktiv)

     

    FOCUS_CART
     

    Status for produktets visning i indkøbskurven (Fokus områder):

    • 1 (aktiv)
    • 0 (ikke aktiv)

     

    SORTING
     

    Sortering af produktet (Global sortering), 0 hvis ikke sorteret.

    LANGUAGE_LAYERS

    Sprogkoder for sproglag som produktet skal vises på efterfulgt af site ID (standard 1), f.eks. DK_1 eller UK_1 separeret med "|". Efterlad tom for visning på alle sproglag.
    Sprogkoder kan aflæses i ID-kolonnen i shoppens administration under Indstillinger > Sprog og domæner.

    USER_ACCESS

    ID for de brugere der kan tilgå produktet, adskilt af "|". Hvis feltet efterlades tomt, er der ingen begrænsning på, hvilke brugere der kan tilgå produktet.

    USERGROUP_ACCESS

    ID for de brugergrupper der kan tilgå produktet, adskilt af "|". Hvis feltet efterlades tomt, er der ingen begrænsning på hvilke brugergrupper der kan tilgå produktet.
    For Synlig for gæster benyttes ID 0.

    RELATED_PRODUCT_IDS

    Relaterede produkters ID adskilt af "|".

    RELATED_PRODUCT_NUMBER

    Varenumre for relaterede produkter, adskilt af "|".
    Hvis man ønsker at tilføje relaterede produkter ud fra varenummer skal feltet RELATED_PRODUCT_IDS undlades i importen. Ved import ignoreres feltet nemlig hvis RELATED_PRODUCT_IDS findes i importen. Og hvis RELATED_PRODUCT_IDS indeholder data, overskrives RELATED_PRODUCT_NUMBER med disse.

    PDF_FILES

    Filnavne for PDF-produktblade, adskilt af vertikal bar/pibe "|".
    Bemærk: Filerne der henvises til skal placeres under /upload_dir/shop/ i shoppens filhåndtering.

    DATE_ADDED
     

    Dato for produktoprettelse.
    Indsættes som ISO 8601 tidsstempel: yyyy-mm-dd HH:mm:ss
    (kan sættes i anførselstegn, f.eks. "2022-12-16 23:59:59")

    DATE_UPDATED
     

    Dato for produktrettelse.
    Indsættes som ISO 8601 tidsstempel: yyyy-mm-dd HH:mm:ss
    (kan sættes i anførselstegn, f.eks. "2022-12-16 23:59:59")

    EDBPRISER_ID
     

    Produktets ID på EDBPriser. Læs mere om prisportaler her.

    GOOGLE_CATEGORY_ID

    Produktets Google Kategori ID

    DELETE
     

    Indtast "1" i denne kolonne, hvis du ønsker at slette produktet.

    DESCRIPTION_LIST_[sprog]_[site]
     

    Produktets listebeskrivelse på det valgte sprog. Beskrivelsen vises i produktlister som produktkategorier og søgeresultater.
    Hvis du kun har et enkelt site noteres feltet således: DESCRIPTION_LIST_DK (her benytter vi det danske sproglag). Du kan aflæse sprogkoden under Indstillinger > Sprog og domæner.

    DESCRIPTION_LONG_[sprog]_[site]
     

    Produktets/variantens lange beskrivelse på det valgte sprog. Beskrivelsen vises på varekortet.
    Hvis du kun har et enkelt site noteres feltet således: DESCRIPTION_LONG_DK (her benytter vi det danske sproglag). Du kan aflæse sprogkoden under Indstillinger > Sprog og domæner.

    DESCRIPTION_SHORT_[sprog]_[site]
     

    Produktets/variantens korte beskrivelse på det valgte sprog. Beskrivelsen vises på varekortet.
    Hvis du kun har et enkelt site noteres feltet således: DESCRIPTION_SHORT_DK (her benytter vi det danske sproglag). Du kan aflæse sprogkoden under Indstillinger > Sprog og domæner.

    CATEGORY_ID
    (Påkrævet)

    ID for produkts hovedkategori. Dette kan være et ID for en eksisterende hovedkategori eller underkategori.

    SUB_CATEGORY_ID
     

    Hvis produktet skal relateres til sekundære kategorier (underkategorier), tilføjes kategoriernes ID i dette felt adskilt af "|". Både hovedkategorier og underkategorier kan tilføjes.
    Eksempel: 20|15 (sættes til 0 ved ingen).

    LIST_PRICE
     

    Produktets vejledende udsalgspris.

    BUY_PRICE
     

    Produktets kostpris (købspris + omkostninger)
    Kostpris benyttes til internt brug i salgsstatistik, beregning af avance på ordrer osv.

    MIN_AMOUNT
     

    Produktets minimum antal, f.eks. "2" for 2 stk.
    Svarer til Antal (min.) på produktlinjerne, der bestemmer det mindste antal krævet for at gennemføre et køb eller opnå en bestemt pris/rabat.

    PRICE
     

    Produktets salgspris før evt. rabat.
    Eksempel: 499,99

    DISCOUNT
     

    Produktets rabat. Værdien sættes til "0" ved ingen rabat.
    Beregningen af den indsatte værdi bestemmes af DISCOUNT_TYPE.

    DISCOUNT_TYPE
     

    Rabattype:

    • "a" (fast beløb (amount))
    • "p" (procent)

     

    DISCOUNT_GROUP
     

    ID for produktets B2B rabatgruppe. Tomt felt = ingen rabatgruppe.

    VAT_GROUP
     

    ID for produktets momsgruppe. Sæt værdien til "0" (nul) for Standard moms. Under Indstillinger > Momsgrupper ses ID på momsgrupperne.

    PICTURES
     

    Alle produktbilleder/variantbilleder (hvis disse er valgt til at blive vist ved valg af variant) adskilt af vertikal bar/pibe "|" (adskillelse med andre symboler som semikolon mv. virker ikke her). Linker altid ind i /upload_dir/shop/.
    Eksempel: 44182.jpg|285912.jpg

    Ønskes eksterne billeder knyttet til produktet, angives den fulde sti til billedet ved import, f.eks. http://eksternwebside.dk/sti/til/billede.jpg. Billedet bliver ved import downloadet til webshoppen og bliver knyttet til produktet. Det placeres i /upload_dir/shop/ og navngives som originalbilledet.

    URL_PICTURE
     

    Komplet link til det primære produkt billede (det produktbillede som vises inden variant er valgt, uanset om varianter har tilknyttet billeder). Kan ikke ændres.

    PICTURE_FOLDER
     

    Feltet kan bruges som et alternativ til PICTURES.

    Du skal angive stien til en folder i shoppens uploadfolder, f.eks. /shop/import/. I denne folder placeres billeder, der ønskes tilknyttet produkterne i importen, og navngives NUMBER_filnavn.png eller NUMBER.png. Billederne bliver så automatisk knyttet til produktet med varenummer NUMBER, når importen udføres. F.eks. vil de to billeder 123_fil1.jpg og 123_fil2.png automatisk blive knyttet til produktet med varenummer 123.

    Feltet kan kun benyttes i import.

    SEO_TITLE_[sprog]_[site]
     

    Søgeoptimerings-titel (Meta title) på det valgte sprog. Hvis der ikke er angivet en meta titel manuelt på produktet vil feltet være tomt.

    SEO_DESCRIPTION_[sprog]_[site]
     

    Søgeoptimerings-beskrivelse (Meta description) på det valgte sprog. Hvis der ikke er angivet en meta beskrivelse på produktet vil feltet være tomt (i modsætning til storefront hvor meta description automatisk tages fra beskrivelsen hvis den ikke er indtastet).

    SEO_KEYWORDS_[sprog]_[site]
     

    Søgeoptimerings-søgeord (Meta keywords) på det valgte sprog. Feltet indeholder de søgeord, adskilt af komma, som findes på produktet.

    SEO_LINK_[sprog]_[site]
     

    Søgeoptimerings-link på det valgte sprog.
    Feltet indeholder manuelt indtastede links til produktet. Dette felt er tomt hvis man ikke benytter manuel indtastning. Eksempel: eksklusiv-lounge-stol

    SEO_CANONICAL_[sprog]_[site]
     

    Søgeoptimerings-canonical (Meta canonical) på det valgte sprog. Feltet indeholder produkt ID for det produkt som der er oprettet en kanonisk linking til f.eks. 21.

    VARIANT_ID
     

    ID for varianten.

    • Ved oprettelse af et produkt skal feltet enten være "0", eller udfyldes med et ID, som ikke allerede er i brug.
    • Hvis feltet efterlades "0", tildeler systemet selv et ID til den nye variant.
    • Variant ID skal være globalt unikt, på tværs af andre produktvarianter.
    • Ved redigering skal feltet være udfyldt med en eksisterende variants ID for at systemet kan matche dataene med et ID i shoppen.
    • Feltet kan også udfyldes med "NUMBER". I så fald benyttes NUMBER feltet (varenummer for varianten) som nøgle. Findes der ikke en variant med det angivne NUMBER, oprettes en ny.

    TIP: Du kan aflæse variant ID under fanen Varianter på det enkelte produkt, hvis du ønsker at lave en kontrolaflæsning.

    VARIANT_TYPES
    (Påkrævet)
     

    ID for varianttyperne separeret med "|" (f.eks. 5|1). Rækkefølgen og antallet af typer skal stemme overens med de variantdata som typerne repræsenterer.

    Typerne optræder i varianternes TITLE felt, separeret af "|" (f.eks. Stof|Grøn).

    EXTRA_BUY_CATEGORY_[categoriID]

    ID for produkter i tilkøbskategorien. Værdier adskilles af "|".

    PRODUCT_ADDITIONAL_DATA_TYPES

    ID for tilknyttede tilvalgstyper. Værdier adskilles af "|".

    PRICEINDEX_*

    Angiver om et produkt eller variant skal medtages i prisportal (prisindeks):

    • 0 (vis ikke)
    • 1 (vis)

    Følgende prisportaler er tilgængelige:

    • ANNONSFYND
    • EDBPRISER
    • GOOGLE_ADWORDS
    • KELKOO
    • MIINTO
    • PRICERUNNER

    Eksempel: PRICEINDEX_MIINTO

    CUSTOM_DATA_[felt-id]_[sprog]

    Eget produktfelt (tidl. Ekstra felter) med produktfelt ID og sprog (f.eks. CUSTOM_DATA_1_DK). For typen afkrydsningsbokse adskilles værdier af vertikal pibe "|", hvis der er valgt flere værdier (Eksempel fra XML-eksport: <CUSTOM_DATA_1_DK><![CDATA[Bomuld|Kunststof]]></CUSTOM_DATA_1_DK>).
    For, at slette tilknytning til egne produktfelter indsættes værdien "DELETED".

     

    Nyttige links