Introduktion
Hvis du ønsker at sende en faktura til kunden direkte fra shoppen, så kan det både gøres fra en given ordre, eller via ordreoversigten med funktionen "masseopdatering", der kan sende flere faktura på samme tid. Faktura kan genereres og sendes til kunden uanset valgte betalingsmetode. Har kunden f.eks. betalt med betalingskort, så kan faktura genereres med en forfaldsdato på 0 dage osv.
Send en faktura direkte fra ordren
På den enkelte ordre har du mulighed for at sende en faktura til kunden. Du kan også se en forhåndsvisning og printe faktura. Gå til Ordrer > Alle ordrer og gå ind på ordredetaljerne på den ønskede ordre:
- Sæt flueben for at markere generering af faktura
- Vælg forfaldsdato (kan f.eks. sættes til "0" hvis ordren allerede er betalt) og klik "Gem"
Når du har gemt dine ændringer, genereres faktura for ordren, og et sæt nye funktioner kommer til syne på ordren, med følgende muligheder:
- Se og print den genererede faktura via din browser
- Send faktura til kundens e-mail
- Markér ordren som betalt, uanset betalingsmetode (se sektionen "Værd at vide" for yderligere information)
Klik på knappen ud for Punkt 2 for at afsende faktura til kunden. Ordren markeres hermed med grønt flueben, som indikation for afsendt faktura:
Send én eller flere faktura direkte fra ordreoversigten
Fra ordreoversigten (som du finder under Ordrer > Alle ordrer), kan du markere x-antal ordrer som du ønsker at behandle på samme tid, hvilket inkluderer muligheden for at afsende en faktura til samtlige ordrer:
- Markér en eller flere ordrer i listen (øverste flueben benyttes til at markere alle i visningen)
- Klik på "Masseopdatering" der åbner overlay dialogen med valgmuligheder
- Sæt forfaldsdato
- Sæt flueben ved "Send faktura e-mail" og klik "Opdater"
Herefter sendes faktura til alle markerede ordrer. Som du kan se, er det også muligt at foretage andre valg, hvilket du kan læse mere om i denne artikel.
Værd at vide
Ordre der tilknyttes en faktura vil uanset betalingsmetode og forfaldsdato markeres med lyserød i ordreoversigten, hvis ordren ikke markeres som betalt efter forfaldsdatoen er overskredet. Det betyder f.eks. at kreditkortbetalinger med tilknyttet faktura skal markeres som betalt, hvis man ønsker at fjerne den lyserøde markering i oversigten (dette er valgfrit) –markeringen fungerer som en reminder til ordrer der har overskredet forfaldsdatoen:
I dette eksempel viser timeglasset os at fakturaen ikke er markeret som betalt. Den lyserøde markering af ordren skal understrege dette. Hvis din ordre er lyserød uden at du har benyttet faktura, så kan det skyldes at du har sat en opfølgningsdato inde på ordren. Når denne er overskredet, vil ordren også blive markeret.
Bemærk: Markerer du en ubetalt ordre som værende betalt også selv om betalingsmetoden f.eks. er kreditkort, vil ordren fremstå som betalt i shoppen. Det er i øvrigt muligt at filtrere ordrer i ordreoversigten på betalte og ikke betalte ordrer.
Nyttige links